ET GODT LOGO ER FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN MOD SYNLIGHED

 

… så lad det være det rigtige

Hvordan skal mit logo se ud?

Når du skal have designet dit logo kan det måske virke som om du bevæger dig i et hav af muligheder og du står måske helt på bar bund.

Men tøv ej.

Vi tager en snak om din virksomhed, dens værdier og din målgruppe og selvfølgelig hvis du allerede har nogle ønsker til dit nye logo.

Når du investerer i et logo investerer du også i din forretnings salgspotentiale

 

Din synlighed på dine salgskanaler er altafgørende for dit salg – har du overvejet om dit grafiske materiale skaber den bedste synlighed med afsæt i virksomhedens værdier?

Vi tager et kig på din virksomhed og logoet designes altså ud fra både værdier og målgrupper. Det betyder at dit logo passer til din virksomhed og skaber genkendelighed ude på markedet.

Hvad er et godt logo?

Et godt logo kan være mange ting, men én ting er sikkert – der er store krav til dit kommende logo. Et logo skaber nemlig hele fundamentet for det visuelle udtryk i din virksomhed og skal bruges på alle dine markedsføringsmaterialer fremover. Det er derfor vigtigt at logoet passer til din virksomhed og dens varemærke/brand. Derfor er der nogle ting, som der skal tages højde for:

#1
Værdier og følelser

Et godt logo skaber en følelse hos beskueren og et godt logo afspejler og understøtter de værdier som din virksomhed står for. For at kommunikere denne værdi og følelse gøres der brug af farver, former og fonte.

#2
Unikt og originalt

Et godt logo skal skille sig ud fra mængden. Du ønsker ikke et logo som minder om konkurrentens, både af hensyn til copyright men også fordi at du vil fremstå unik.

#3
Enkelt og skalerbart

For at et logo skal kunne huskes er det vigtigt at det er et enkelt design. Dette sørger endvidere også for at logoet kan genkendes når det fremstår i meget lille størrelse.

#4
Farver

Farver bruges for at skabe synlighed men også for at understøtte værdierne i din virksomhed. Farver kan ikke bare bruges som man har lyst – det er vigtigt at finde den farve som afspejler virksomheden bedst, da farver kan påvirke mennesket psykologisk og derfor ønsker vi selvfølgelig ikke at bruge en farve som stikker modsat af værdierne i virksomheden.

#5
Sort/Hvid

Et godt logo skal kunne stå i en enkelt farve – fx sort eller hvid. I markedsføringsmaterialet kan det nogle gange foretrækkes at logoet vises i sort/hvid. Dette kan være svært hvis dit logo er alt for detaljeret og det mister måske noget pondus ved at blive vist i en enkelt farve. Det ønsker vi naturligvis ikke og derfor skal logoet designes så det kan eksponeres i en enkelt farve.

KOM I GANG MED DET SAMME

DIN INVESTERING ER

9.000

DKK eks. moms

Sådan ser et logoforløb ud hos mig

 

Der faktureres 50 % up front og 50 % lige før udlevering.

# Brief
Et møde 45 – 60 min. eller du udfylder et skriftligt brief.

# Research
Jeg tager et grundigt kig på din branche og pejler mig ind på hvordan du bedst kan differentiere dig i dit marked.

# Idéfase
Jeg arbejder med forskellige ideer til logo. Typisk er dette en proces der foregår i min egen lille tankevirksomhed, hvor jeg visualiserer det endelige resultat og bliver først rigtigt testet i designfasen.

# Design
I designfasen arbejder jeg ud fra de ideer der er dukket op og selvfølgelig med dit værdisæt og din målgruppe in mente. Dit logo designes enkelt og skalerbart for at skabe en god genkendelighed og samtidig sikre at logoet kan genkendes i lille format. Dit logo designes fra bunden og der hverken “lånes” eller købes elementer fra andre designere. Du modtager 2-3 udkast på dét logodesign som jeg mener repræsenterer dig og din virksomhed bedst.

# Korrektur
Vi aftaler en dag, hvor du vender tilbage til mig med tanker, kommentarer og rettelser til dine udkast og 1. korrektur går nu i gang. Her har vi gerne pejlet os ind på retningen for logoet. Du får 2 korrekturgange og derefter tillægges med pris pr. time.

# Udlevering
Når vi er nået i mål med designet af dit nye logo modtager du en fuld logopakke med de fornødne filer i hhv. CMYK og RGB farveskalaer. 

De færdige filer leveres via et downloadlink.

# Én gratis livline (kan bruges efter ønske)
Når du kommer i gang med brugen af dit logo støder du måske ind i eventuelle udfordringer. Det kan være du finder ud af at du har brug for en helt bestemt fil i et bestemt format eller måske er der opstået lidt tvivl om brugen af logoet. Så ringer du blot til mig og vi tager et kig på det sammen så du hurtigt kan komme videre med brugen af dit nye logo.

# Opfølgning
Efter en rum tid kontakter jeg dig og følger op på om alt er som det skal være eller om du måtte have nogle spørgsmål i forhold til dit logo. Vi tager en snak om der er noget du mangler eller har fået brug for i mellemtiden, og hvis dette er tilfældes lægger vi en plan for det.

Eksempler på tidligere logodesign

Updating…
  • Ingen varer i kurven.